​PÆDAGOGIK

Dannelse i moderniteten

Ole Thyssen

Kap. 3 under Dannelse

s. 115 – 145

 

OLE THYSSEN fremsætter to teser

1. tese

Moderne dannelse består i at kunne håndtere iagttagelse af anden orden.

2. tese

Moderne dannelse har ikke enhedskarakter. At dannes er ikke at tilegne sig en fast kulturel kapital.Dannelse er en variabel kapital som må plejes og fornyes, og som arbejder med en flyderamme af forskelle

 

I figuren dannelse indgår fire dimensioner:

1. Kultur som har med de usynlige præmisser for beslutning og handling,

2. Arbejde, som handler om kompetence, identitet og læring,

3. Fortælling, som handler om skabelsen af sammenhæng,

4. Etik, som handler om forholdet til andre.

 

De er alle refleksive og at enhver sammenhæng kunne være en anden….

 

Op til 1900 tallet skulle dannelse være forskellen mellem ideal og realitet skulle gå mod et umuligt nul.

 

Moderne dannelse kan ikke forstå disse termer.

 

Individet dannes, og danner sig selv, i en anden figur, som hedder iagttagelse af anden orden, hvor individet iagttager sig selv, og iagttages af andre.

 

• Alt er i konstant forandring og med variabler.

• Det konstante er kun konstant så længe det fastholdes konstant 

 

USTABILITET

Betragtes ofte som et moderne vilkår

Kun på basis af stor stabilitet kan et menneske tåle stor ustabilitet.

 

KORT SKITSE AF DANNELSES HISTORIEN

s. 118

• Den antikke dannelse havde et politisk sigte (Grækenland - bystaten)

• Aristotels – det storslåede menneske kan ikke arbejde. De frie aktiviteter båret af lidenskab. Hver aktivitet har sin egen lyst at lære, tænke, sanse, og bruge sin krop

• Platon – en næsten erotisk længsel efter at nærme sig det ene som omfatter skønhed, sandhed og godhed

• Kardinaldyderne var visdom, mandighed, selvbeherskelse og retfærdighed

• Sofokles – mennesket er dog det største under

• Den kristne dannelse sætter det enkelte individ og dets frelse i centrum. Den kristne skal ikke blot forlade sin familie men også skelne skarpt mellem guds rige og kejserens rige. Adskilt fra enhver tradition skal han pleje sin sjæl og skelne mellem det jordiske og det himmelske. Og mellem fortabelse og frelse

• 1600 tallets pietisme. At disciplinere sjælen opad og koppen nedad.

• Renæssancens dannelse. I renæssancen begyndte kristendommens paradoksale ide om dannelse som opbyggelse gennem nedbrydning, at gå i opløsning. Dette ved at ændre værdibalancen mellem forskellens to poler, så det ikke kun var et minus over for et plus. Hver pol rummede sin egen værdi.Parallelt med gud skaber naturen, skaber mennesket sin ”anden natur”.

• Descartes ”jeg tænker” gjorde individet til individ i kraft af dets selvreference, som dog behøvede guds støtte for ikke at fortabe sig i illusioner.

• Freud - Den moderne teknik gjorde gradvist mennesket til overmenneske, som Freud udtrykte det, til en proteseguds. 98Det moderne –

• s. 99

• Opløsning af tradition, nation, familie og individ

 

- Samfundet er et verdenssamfund

- Hver ny generation må opfinde en ældre generation af stivnede dinosaurusser for at skaffe sig et springbræt til sin egen identitet. - - Som en dannelse af fortid, nutid og fremtid.

- Uden stabilitet er ustabilitet ikke muligt.

 

NY KONSTRUKTION AF

- Arbejde

- Dannelse

- Rigdom

 

ANTIKKEN til MIDDELALDEREN

- Et dannet menneske var arbejdsfrit

1600 tallet kædes arbejde sammen med

- Rigdom og

- Dannelse

Og det er John Locke – som gør arbejdet til mål for både personlig identitet og økonomisk værdi.

 

Fra den kristne fatalisme og passion nærmer vi os humanismens fremskridt og aktion.

- Produkt vurderes økonomisk

- Proces vurderes humant

 

Spinoza – forherliger en sjæl og en krop, som er skikket til mange ting. Vi kan ane klicheen om renæssancemennesket som er kompetent i mange verdener, købmand, kriger, kunstner i ’et

 

DANNELSESARBEJDET er en forskel mellem en inder- og en yderside.

- Indersiden er dannelse,

- Ydersiden er ejendom