Psykologi
Chung Kim, Lærerseminariet Silkeborg, 2012-13
SOCIALPSYKOLOGI
Grupper og roller
Hvad er socialisering? (Gunn Imsens socialiseringsmodel). Hvad er en gruppe, og hvilkeformer for grupper er der? Hvilke typiske elevroller og gruppenormer er der i enklasse? (Tuckmans model for gruppedannelse).
-
R (2008):
Det sociale liv i skolen s. 21 – 76
s. 21 Grupper det er kortere el. længere varighed
-
Nært, intimt og varmt
-
Formelt, abstrakt og upersonligt
-
Værdier
-
Holdninger
-
Normer
Regler for livet i klassen og skolen er en måde at arbejde med påvirkning, organisering og håndtering af skole klasser
Roller er et andet begreb
HVAD er en gruppe?
-
Flere individer som har en samspil med hinanden
-
To eller flere som gensidigt påvirker hinanden i socialt samspil
-
To eller flere som føler tilknytning til en bestemt gruppe
-
En samling individer der gensidigt er afhængige af hinanden
-
Gruppens eksistens anerkendes af mindst et andet individ
-
En samling individer der gensidigt påvirker hinanden
-
En samling individer der er gået sammen for at opnå et bestem mål
-
Mindst tre der indgår i et samspil om at udføre en opgave eller opnå et mål
-
Dynamisk interaktion hvor man tager gensidigt hensyn til hinanden og at det foregår over en forventet tidsperiode
-
Et antal individer som kommunikerer med hinanden og er tilstrækkeligt få til at det kan være face to face med alle
-
Roller som regulerer normerne i gruppen. Gruppe medlemmerne oplever sig som værende en enhed
s. 22 1. Den konkrete gruppe
Interagere med hinanden i face to face størrelser
Fælles mål, opgave
-
arbejdsopgave feks. lærer om at undervise, eller lære eleverne noget om fælles værdier
Uformel at få alle til at trives sammen ellerat alle skal føle sig værdifulde
Kortsigtede at lave en middag sammen
Langsigtede at undervise elever over en årrække
s. 23 2. Abstrakte gruppe eller sociale kategorier
Fælles interesser, frimærker, lærere, arbejdsløse, religiøse grupper
Store grupper som kan være lokalt, landsplan eller lokalt
s. 23 Forskellige former for grupper
-
primærgruppe – familie, nærmeste venner
-
Sekundær – foreninger og organisationer. Mere upersonlig og mindre følelsesbetonet
-
Uformelle grupper – dannes spontant udfra en følelse af samhørighed, uudtalt og skiftende lederskab
-
Formelle grupper – der er et formelt lederskab, udtalte regler, rutiner,. Arbejdsgruppe, en komite, skoleklasse, bestyrelse osv
-
Egengruppen – selv medlem, fodbold holdet, familien, skoleklassen + egen etniske gruppe, dansk, tyrkisk andet
-
Fremmedgruppen – andre familier, modstanderholdet i fodbold, andre etniske grupper
-
Referencegruppe - en gruppe man lader sig inspirer af
-
Undergruppe eller subgruppe – uformelle grupper som opstår spontant eller formel arbejdsgruppe i en klasse
s. 26 Værdier og holdninger
-
Værdier
Godt, rigtigt og efterlignelsesværdigt
El. ondt, dårligt, værdiløst el afskyeligt
Værdipædagogisk opgave eller opdragelse opgave til lærerne
-
Eksplicitte værdier = Nedskrevet feks skolens værdi grundlag
-
Implicitte værdier = uudtalte, uklare, tages for givet
-
Vigtigt at synliggøre, diskutere, og bearbejde værdierne i skolen og på læreruddannelsen og sammen med eleverne
-
Holdninger
-
En tanke eller videnkomponent – ideer eller tanker vi har om en person, en skole eller en sag
-
Følelseskomponent der referere til det pågældende objekt
-
Et handlingskomponent, vores tilbøjelighed til at agere på en bestemt måde
Uoverensstemmelse mellem adfærd og holdning = dissonans
Evt pga. tidspres
s. 34 Normer og regler
-
Formelle normer
Nedskrevet og klart udtalt og kaldes også regler
Hvad man må/ikke må
Ikke må mobbe, ikke slås, ikke kaste med sne osv.
Står evt på væggen i klassen
-
Uformelle normer
Ikke nedskrevet
s. 36 De er underforstået
Har betydning for stemningen i klassen
-
Gruppenormer
Både uudtalte og udtalte normer altså både de formelle og uformelle normer der regulere eller styre livet i en gruppe
-
Relationelle regler at tage vare på hinanden. Forbud mod mobning, ikke drille, påbud om at være hjælpsom
-
Strukturerede regler er aktivitets regler om feks at række hånden op, at man ikke må forstyrre andre der arbejder
-
Beskyttende regler sikkerhed og sundhed, at man ikke må løbe på gangene, ikke cykle i skolegården, spise sine grønsager
-
Personrelaterede regler er at man skal gøre sit bedste og tænke over hvad man siger eller gør
-
Etikette regler er samfunds etikette eller skole etikette – om hvordan man opføre sig socialt sammen med andre. Tradition, kultur, dannelse, gammeldags, bordskik, kasket, tyggegummi
Overlapper ofte hinanden men er et godt landkort
s. 37 Hvordan børn og unge oplever regler
De er kritiske overfor uretfærdige og inkonsekvente regler
I de sociale interaktioner mellem elev og lærer udvikles, forhandles og modificeres normerne. Der udvikles, forhandles, opretholdes og forandres normer i de sociale interaktioner
s. 44 Roller
den dygtige, lederen, den stille, klovnen, den hjælpsomme, den seje, pralhalsen, outsideren osv.
I en formel gruppe er der formelle roller feks lærer, elev, formand, og sekretær. Skoleleder, elevråds repræsentant, gårdvagt, støtte lærer osv.
Uformelle roller uddelegeres ikke men opstår og opretholdes af gruppen
-
Oplevet rolle –den adfærd som rolleindehaveren mener at han hun bør udvise
-
Udført rolle – er den adfærd som han hun rent faktisk ligger for dagen
-
Forventet rolle – er den adfærd som andre i gruppen mener man skal udvise
s. 45 Rolle konflikt er når der ikke er overensstemmelse mellem den udførte og den forventet rolle foreksempel – klassens klovn som ingen længere griner af
s. 46 Kohæsion – sammenhold i gruppen
Solidaritet, teamfølelse,
-
Sætter pris på hinanden
-
Medlemskab i gruppen opleves som værdifuldt
-
Normerne i gruppen afgørende for en god kohæsion
Forandringer i gruppen
s. 47
-
Grupper dannes og udvikles
s. 48 TUCKMANS model for gruppers udvikling
-
forming – formes, usikkerhed, uklarhed, tester hvad som går og ikke går. Iagttager de stærke i gruppe for at aflæse adfærd
-
storming – konflikter, fjendtlige, gruppe medlemmerne konkurrere om positioner i gruppen og for at få kontrol
-
norming – vi-følelse, sammenhold, enige om at acceptere roller og normer i gruppen
-
performing – normer og roller tydelige og fleksible. Dybe relationer mellem gruppe medlemmerne
-
Adjourning – deltagerne i gruppen forholder sig på forskellig vis til adskillelsen, afslutningen
s. 49 Når en skoleklasse er helt ny
s. 55 At arbejde bevidst med værdier, normer og gruppeklima fra begyndelsen
s. 57 Gruppesocialisering
-
vurdering
hvad kan individet tilføre gruppen
mål og behov der skaber forventninger
-
prøver at korriger individet
-
forandre sine forventninger til individet
-
eller afvise individet
-
Individet kan også forsøge at korrigere gruppen
-
Ændre sine forventninger til gruppen
-
Eller afvise gruppen
-
følelse af samhørighed
-
positiv vurdering både fra gruppens men også individet side øger samhørighedsfølelsen
-
individ føler sig samhørig med gruppen når der er accept af gruppens mål og værdier
-
villighed til at anstrenge sig for gruppens skyld
-
få eller beholde hinanden gensidigt som individ og som gruppe
-
rolleskift – forandring af forventning individ/gruppe gruppe/individ
-
rolleregioner
-
prospektive medlemmer som ikke er medlem endnu
-
eks medlemmer der har forladt gruppen
-
kvasimedlemmer der omfatter både nye medlemmer der endnu ikke er fuldgyldige medlemmer og marginaliserede medlemmer som har mistet deres status
-
fuldgyldige medlemmer identificere sig stærkest med gruppen og har alle pligter, privilegier som er = medlemskab
fire faser i gruppesocialiseringen
-
Undersøgende fase, rekruttering(fra prospektiv til fuldgyldigt medlem = rolleskift)
-
Socialisering = gruppen forsøger at lære individet at opføre sig, tænke og føle på en måde som passer ind i gruppen
Assimilation – nyt medlem tilpasser sig gruppens normer
Akkommodation – gruppen tilpasser sig individet
= gensidig accept
-
Opretholdelsesfasen – rolleforhandlinger på baggrund af mål og behov. Hvis ikke det lykkes at gruppen lever op til individets forventninger og omvendt opstår divergens og medlemmet marginaliseres og man adskilles
-
Resocialisering betyder at man for søger at genopdrage det marginaliserede medlem til at passe ind i gruppen igen
s. 62 Når en lærer begynder at arbejde på en ny skole
sker der gruppesocialisering sted 1,2,3,4
s. 63 Ny i klassen
Mobning – den mobbede passede ikke ind i normen
Da normer er forskellige kan den mobbende accepteres det ene sted men udefryses, mobbes det andet sted.
s. 68 Når arbejdsindsatsen i gruppen smuldre
Social dovenskab – jo større gruppe jo større sansynlighed for social loafing
Motivations tab
Koordinationstab
Free-rider = udnytter gruppens arbejde uden selv at bidrage med noget
social loafing = bidrager sløset
s. 70 Når gruppen mister sit arbejds fokus
arbejdsgruppe – opgaven er hele tiden i fokus
Grundantagelsesgruppe – gruppen opfører sig som om de har en anden opgave end den oprindelige
Det er en ubevidst forsvars handling
Afhængighed
Walch og S. Lundquist (1990). Børn i grupper, s. 41-59