​Psykologi

Lærerens fortællinger om elever, pædagogisk analyse og ledelse af skoleklasser

Klasseledelse, nye forståelser og handlemuligheder s. 40 – 53

”Ole Løw og Elsebeth Jensen”

”Jerome Bruner”

 

s. 40

Lærerens kompetence til at skabe

• Positiv og samarbejdende klassekultur

• Motivere til deltagelse

• At skabe arbejdsro

 

Anskuet gennem centrale perspektiver

• Relationelt

• Et etisk

• Et didaktisk

 

• Klassen ses som et socialt system hvor der sættes rammer for hvordan den enkelte deltager handler.

• Læreren må fundere sin ledelse på pædagogiske analyser af klassens undervisnings- og læringskultur.

• Relationer eksistere i en kontekst og på samme måde med vil en ledelse altid finde sted i en kontekst.

 

• Skolen og klassen som socialt system

• Sproget og den særlige skolekultur

• Anerkendende og dialogisk ideal for ledelse

 

s. 41

Skolen og klassen som socialt system

• Kulturelt set er skolen vigtigst set med elevernes øjne og det bestemmer skolens betydning (Bruner)

• Relationer og kontekst er vigtige begreber til forståelse af det systemiske perspektiv af det sociale liv i klassen

• Cirkularitet er at alle hændelsesforløb påvirker hinanden

• Sprogbrug, lærer/elev relation, elev/elev relation, lærerens klasseledelse, samt undervisningens indhold og form

 

Relation

• Dobbelt blik i relationen mellem mindst to individer

• Relationen kommer først – den går forud

• Uanset om vi vil eller ej – vil vi interagere i relationer – det vil sige at påvirke

• Der vil indgå magtforhold

• Vi er selv medskaber af de relationer og magt forhold vi indgår i   

•  

s. 42

• Kontekst = sammenfletning

• Man kan ikke skille situation og samspil mellem mennesker fra hinanden

• Yder observerbar ramme men også psykologisk ramme der hjælper os til at opfatte og forstå hvordan kommunikationen indefor rammen kan forståes

 

Perspektivets betydning

s. 43

• Den samme situation kan forstås og opfattes på andre måder

• Vi er begrænset af vores viden, erfaring og den kultur vi stammer fra

• Der vil være forskellige sandheder alt efter hvor observationerne begynder og slutter

• Vores handlinger påvirkes uden nogen klar begyndelse og handling

• Linær forståelses ramme = årsag og virkning

• Linært kan skabe forståelse for den cirkulære forståelse af den sammenhængende helhed so er cirkulær

• Linær forståelse kan være utilstrækkelig alene

• Cirkulær forståelses ramme = ser handlinger og begivenheder som hinandens årsag

• Cirkulært rykkes opmærksomheden fra den enkelte elev til sociale relationer og om hvordan fastlåste mønstre kan løsnes = nye handle muligheder

• Systemisk perspektivLærer/elev er en sammenhængende helhed = klasse økosystem

 

Narrativer om elever i skolen og klassen

s. 45

• Sproget er afgørende i kraft af de fortællinger vi fortæller os selv og hinanden

• Diskurs = skolediskurs = retning

 

s. 46

Fortællinger om elever

• Lærings og adfærdsproblemer isoleres ofte til at omhandle den enkelt elev

• Defineret som adfærdsproblemer, emotionelle og sociale problemer

• Følelsesforstyrret = indre årsager (konstitionelle forhold)

• Medicinske, neurologiske forklaringer ADHD, ODD, OCD osv

• Individorienteret perspektiv er sjældent tilstrækkeligt

• Sociale kontekst er risikofamilier, børn af enlige forsørgere, børn fra ghetto områder

• Ydre årsager er i disse år ved at blive individualiseret

• Dette perspektiv er ikke tilstrækkeligt for at forstå og kunne handle ift eleven

• Andre definitioner er kvik, doven, tung, særlige behov osv

• Nogle elever vil blive ramt på deres selvværd ved lærerens ensidige fortolknings måder

• Eleven vil blive set totalt som værende adfærdsforstyrret af hele sin person

• Opmærksomheden rettes væk fra det sociale samspil

• Læreren har ansvar for hvilket perspektiv der tillægges den enkelte elev og klassen sociale samspil

• Måden vi taler om elevens problem kan være problemet

 

Den narrative metafor og realitet

s. 49

Martin Heidegger – sproget er det hus vi bor i

• Den anden som hører historien bestemmer hvordan det tolkes og forstås

• Vores identitet skabes gennem de fortællinger som vi selv og andre fortæller om os

• Eleven kan fastlåses i forestillingen om at være bogligt svag - så vil eleven lege med i det afsæt

• Kan få betydning for elevens opfattelse af sig selv og andre

• Produktiv hvis fortællingen den er ressourceorienteret med afsæt i at eleven er kompetent og bogligt godt begavet – så vil eleven lege med i det afsæt

 

Definerende skolekultur

• Iagttagelse som uafhængig af observatøren – årsags definition

• Værens- kategori – totaliserende – den hele elev er spundet ind i fortællingen

• Mono-kausale forklaringer – en eller få variabler - unuanceret

• Disponeringsforklaringer – indre årsger

• Mangelsprog -

• Ekspertens stemme

• Tynde fortællinger – få muligheder og mange begrænsninger

Analyserende skolekultur

• Iagttagelse som afhængig af observatørens virknings definition

• Gørens- kategori

• Multi-kausale forklaringer – en blandt flere – mange variabler

• Relationsforklaringer – kontektualitet

• Mulighedssprog

• Elevens stemme

• Tykke fortællinger – åbne muligheder og skaber få begrænsninger, udviklingsmuligheder

 

• Foreløbige sandheder

• Levende historie

• Genfortælles

• Revideres

• Nyforfattes fra andre vinkler

• Undersøgende og samarbejdende tilgang

 

Variabel undersøgelse af

• Hvad der afstedkommer

• Påvirker

• Og opretholder pædagogiske problemsituationer

 

• Kontrast  -  De tykke historier eller fortællinger skabes sammen med eleverne.

Væk fra (fastlåst) hen til (løsnings, handlingsorienteret)

• Metakognition = at reflektere over sin egen tænkning – gør det muligt at skabe andre perspektiver på virkelighede

• Eksternaliserende spørgsmål – problemet adskilles fra personen. Feks ”så vrede giver dig nogle svære timer med dine lærer”

• Interessere sig for elevens perspektiv

 

 

• At lytte til forskellige men lige rimelige beretninger om den samme begivenhed

• At led efter ressourcer og færdighedesområder der kan bidrage til den alternative fortælling

• Det er vigtigere at være uenig om fortællingen end enig – selv når forhandlingerne ikke fører til konsensus

 

Anerkendende og situationsbestemt klasseledelse

s. 53

Bae

Relationen er det der skaber forudsætninger for hvad barnet lærer om faget og om sig selv.

• Asymmetrisk relation ligeværdig men ikke ligestillet

 

Løw

s. 54

En anerkendende grundholdning

Psykologi professor Anne-Lise Løvlie Schibbye

• Ligeværdighed

• Og rettigheder til egne oplevelser

 

• Ligeværdighed

• Gensidighed

• Handling kan fordømmes

 

• Gensidig ligeværd = subjekt + subjekt og relation er respektfyldt overfor den andens oplevelses verden

• Subjekt + objekt og relation så er det læreren der har aktørrollen overfor eleven

 

Gensidig afhængighed