Dion Sommer | psykologi

Tjekliste psykologi Silkeborg seminariet 2013

Begreber som sagtens kan indeholde underbegreber.

Sommer, Dion, Barndomspsykologi – et perspektivskifte, kap 1 I: Barndomspsykologi

Problemformulering:

Hvilke vilkår gælder for børn og unges psykologiske udvikling, og hvilke pædagogiske udfordringer sætter det læreren og skolen overfor?

Barnedomspsykologi – udvikling i en forandret verden

Dion Sommer

Kap. 1

Paradigmeskifte

Fællestræk af en tidsånd

s. 20

Miniteorier – forklarer kun specifikke sider af et barns udv.

Bør kunne begrebsliggøre perspektivere specifikke sider af udv. hos et barn

Genereliserbare på tværs af tid og sted

Teoretisk universalisme – udfordret pga øget kulturel

s.21

Tværkulturelt forskning,

Etnicitet

s. 22

Fagkundskaben er betinget af lokalbegrænsede rækkevidde

Tværfaglig åbenhed overfor andre videnskabs traditioner

Et multi-disciplinært fag = historie, sociologi, etnologi, tværkulturel psykologi, børne- og udviklingspsykolog

(før 60er syn – på denne ret kaotiske udv. frygte opløsning af barndomspsykologiens faste kerne da et fags kerne er en afgrænset og fast diskurs)

s.23

Ændringer i synet på barnets udvikling

Paradigmeskifte indenfor teori og forskning samt den faglige opfattelse af barnet og hvordan barnet udvikles

s. 24

Fra familie- og modercentrisme til børns udvidede verden

Primærsocialisering – traditionelle kernefamilie – udearbejdende far/hjemmegående mor

(Langsted og Sommer s. 24)

Ikke typiske opvækstvilkår i dag

De traditionelle opvækstvilkår ses i tidstypisk sammenhæng og socialiceringsbegreber

Selv i dag findes denne traditionsbundne familiesammenhæng i psk bøger feks katzenelson

Anakronisme = tidsmæssig uoverensstemmelse

Daginstitutionens dybgående påvirkning

McGurk et al. 1993

Primær socialiserende instans ud over familien

Barnets første 6 år i familiens skød eller Familie-centristisk periode

Betydelige negative konsekvenser

Sekundær rolle til alle andre instanser

Funktionstømning = ved udgangs punkt i klassisk tænkning vil socialisering unden for hjemmet betragtes som funktionstømning fremfor som et bidrag

Omsorgen er berøvet

At reflektere i teorien over samspil mellem flere socialiserende instanser

Moderne socialiserings teori kan redegøre for socialiseringsprocessen med fast forankring i analyse af barnets aktuelle sociale realitet

Moder-centrisk periode før 60erne(scarr og dunn 1987 hylder dette princip)

Far-barn observationer i Midten af 70erne (Lamb 1976, Parke 1981, Sommer 1984)

Senere: Bedsteforældre, søskende, onkler, tanter, pædagoger og kammeraters reltioner

s.25

Udvidet social verden – tilknytning og sociale kompetencer variere (passe på med almene principper – Jackson 1993)

Multi-personelle verden (Pianta)

Børns kulturelle indlejrethed har betydning for tolkning og forskning

s.26

Fra den skrøbelige novice til det resiliente kompetencebarn

Før 60erne –Skrøbeligt barn, novicebarn, afhængigt, udsat, farlig verden,

Psykopatologiske børnesyn dominerede – deprivertion, traumer, udviklingsskader

Man troede der var en glidende overgang mellem det patologiske og det normal

Legitimt at forstå børn udfar afvigelserne

Daniel Sterne skriver.. om freud, mahler og eriksons

Før 60erne mente man heller ikke at spædbarnet havde medfødt mental organisering

altså

ikke-organiseret, uden bevidsthed og uden kompetencer = novice

s.27

og levner ikke plads til samspil, dialog og gensidig udvikling

men til total afhængighed af omsorg, beskyttelse og miljø

NU tales der om

Det resiliente barn

Kompetencebarnet

Med perceptuelle, emotionelle, kognitive og sociale kompetencer

Interaktionisme – personlige relationer

s.29

Fond af sociale og personlige erfaringer

Person historisk kontinuitet

KOMPETENCEBARNET det bedste bud på denne tids på trods af den tidsbundne risiko

s.30

Parkes

Sigmund Freud

Psykoanalytiker

Lev Vygotsky

De kulturhistoriske og sovjetpsykologiske principper

Jean Piaget

De sociale indlæringsteorier

Dion Sommer

Kapitel 2

Grundsyn i socialiserings teori

Refleksioner efter paradigmeskiftet

Klassisk socialiseringstænkning –

Potentialer for nye forståelser –

Vitale grundsyn og menneskesyn – paradigmatiske søjler der bærer teorierne

Er mennesket et socialt kompetent menneske
Eller er barnet aktiv bidrag yder til egen socialisering
Der gennem socialisering skal gøres social

Grundlæggende asocial, impulsdreven - Der gennem socialisering skal gøres social

Eksistere selvet meget tidligere hos mennesket

Kan besvares på mange forskellige måder alt efter hvilken socialiserings teori

s.31

Dion Sommer er drevet af kontekstualisme = indlejre børn i deres samfundsmæssige og kulturelle tidsepoke. – løst sammenhængende faglige perspektiver , der har det til fælles, at de understreger psykologiske fænomeners indlejring i tid og rum.

Et skifte bryder igennem når der er indhentet så meget ny viden at det tvinger et brud igennem med tidligere grundsyn. Akomodation

Ikke kun opdragelsestænkning men også hvordan børn og elever lærer.

Klassisk socialiseringstænkning
Socialiseringsbegrebets klassiske grundbetydninger
Klassiske og nyere perspektiver på socialitet hhv. som sekundær og primær
Passivitets- versus agens paradigmerne
Et relationelt perspektiv på socialisering af selvet

s. 32

Klassisk socialiseringstænkning – en anakronisme

Den primærsocialisering i familiens skød

Grundlæggende prægning som person og personlighed finder sted
De 2 voksne i familien de eneste der påvirker børnene
Dybt gående påvirkning af betydningsfulde andre som inkarnere hele barnets kulturelle virkelighed i deres roller og forventninger og rolleudførelse

Den sekundære socialisering

Følgende barnddom og ungdom i familien
Men også kammaeratskabs gruppen og gennem de øvrige voksne i den lokale kultur
I komplekse kulturer i særlige anstalter (skolen)hvor bestemte typer færdigheder og viden såvel som holdninger og roller (Katzenelson)

Den teritære

Arbejdspladsen

Kritik eller overvejelser .. Meningsfuld faglig fortælling udfra historiens virkelighed i 40, 50 og 60erne med kønsrolle mønstre mor går,gik burde gå hjemme, far arbejder ude.

Dikotome, modsætninger eller asymetriske kønsrollemønster

s. 33

Socialisering i klassisk teori udelukkende i familien indtil de skal i skole 6 års alderen da udvides sekundær socialisering denne forståelse har gennem mange år været gængs opfattelse indefor både sociologi, social og udviklingspsykolog.

NUTIDIG

Primær- sekundær socialisering forslåes ændret til

Dobbeltsocialisering (Dencik, 1989, Langsted og Sommer, 1992) faglig konsekvens ved analyser og undersøgelser som påviste dette.

Børns normale nutidige horrisont er at påvirkning fra kammerater, professionelle i institution

Sikker forudsigelse af fremtidens socialiserings proces er en særdeles vanskelig sag (Giddens, 1994)

s.34

Vigtigt ikke at forfalde til ahistorisk, almengjort reproduktion af klassisk socialiseringstænkning i en nutidig kontekst.

Der er flere problemer forbundet med dette

Socialiseringsbegrebets klassiske grundbetydning at blive social, at gøre social

Socialisering = at blive og at gøre social

Grundsyn som stammer fra bla. fra Freud = driftforstyrrede, irrationelle og asociale opdrages til fornuft, Overjeget er repræsentant herfor.

Brown:

Mead: impuls drevne dyr til et rationelt dyr – et menneske

s.35

Mead: Var inspireret af psykoanalysen Freud.

Børn er ufuldkomne voksne

At børn ikke vidste og ikke kunne

Socialiseringstænkningen sammenholdes med oplysning, dannelse, civilisering, dannelse og modellering af det umodne, formørkede, og grundlæggende uciviliserede folk.

At drage dem op – opdrage

(Gopnik, Melzoff & Kuhl) mener at man kan undre sig over at man ikke systematisk har forsøgt at undersøge hvad børn i virkeligheden vidste om verden

Konkludere at nyere udviklingsforskning viser at den historiske konsensus om børnene ramte helt ved siden af.

s. 36

Fra sekundær til primær socialitet: Et perspektiv skifte

Sociolog Talcot Parsons :Klassisk socialitets teoretiker

Talcott Parsons: Spædbarn er en barbar – ukultiveret, og asocial

(Mangler sprog og kultur – Ja også idag)

Brown og mfl fanget af et tidsbundent perspektiv

Nyere psykologiske vinkler

Slater og Butterworth

Mennesker er født til at være sociale individer

(Parke1989, Fiels1990, Largerstee1992, Spelke, Philips, & Woodward1995, Kamiloff-Smith1995, Slater & Butterworth1997, Reddy, Hay, Murray & Trevarth1997)

Ja til at spædbarnet mangler kulturen og sproget meen

Der er

Imitation af voksne – tungen – kan oveni købet huskes og derfor siger det noget om

s. 37

hukommelsen(Field, 1990)

Reaktion på still face – gråd efter 30 sek.

Sensitiv overfor den menneskelige stemme

Rytmisk på intonation og volume

Samværskoden i interaktion med andre

Aktivt medspiller i det sociale

(Reddy, Hay, Murray & Trevarth1997) Plædere for at man vender om på grundlæggende forestillinger om menneskets væsen – at man acceptere at mennesket kommer til verden parat til social kommunikation – Et særligt motiv for partnerskab

Bowlbys tilknytningsteori ændres fra at være primær til motivet for tiknytning

Tilknytningsbehovet måske et helt selvstændigt motivationssystem for beskyttelse

s. 38

KONKLUSION: Primær socialitet

Socialsering: Fra passiv – receptivitet til agens

(Valsinger 1987)

Klassisk teori – passivt information fra den voksne der repræsentere samfund og kultur til barnet.

Skal sørge for at elevernes tomme videnskar fyldes op – derfor er det en forudsætning at den voksne kender barnet udviklingstrin da indlæring og niveau skal passe sammen. Dette for at kunne tilrettelægge sin undervisning bedst muligt

Dette grundsyn fandes som grundlag for hvordan børn lærer(Valsinger og Bruner)

s.39

Nyere psykologiske teorier, undersøgelser fra forskellige fagmiljøer som understøtter hinanden

Individets selektion af påvirkninger fra omgivelserne –

Dets aktive indflydelse på sin egen udviklings og socialiserings proces

Dets motivation for at udforske og lære nyt (Bruner, Stern, Rogoff, Fogel osv)

Teoretikernes fællestræk NU

En fælles fokusering på at alle involverede parter bidrager til og påvirker en given socialisering, udviklings eller lærerproces

(Bruner)

Agens = indebærer udførelsen af handlinger under herredømme af intentionelle tilstande

Agens knytter Bruner sammen med menneskets sociale og kuturelle natur

Handling og aktivitet er fundamentale kendetegn ved mennesket

Individets udvælgelse og bearbejdning af sanseindtryk er aktiv og sammen med ydre handling mentalt organiseret og viljestyret.

Men ifølge denne opfattelse er dette altid indlejret i en social meningsskabende sammenhæng

Hermed inddrages elevernes intentioner, mentale tilstande, aktivitet og handling i et fælles rum i en formålsbestemt aktivitet

At ville noget

At ville nogen noget

At have hensigter

At skabe mening og sammenhæng er karakteristiske træk ved mennesket lige fra begyndelsen

(Gopnik, Melzoff & Kuhl 2001)

Stræben efter mening, og trang til at undre sig og interessere sig

Mislykket socialisering = opdragelse, socalisering og læring

s.40

Dencik er en af dem som har forsøgt at ændre på passivitet-paradigmet

Søjlerne er brudt sammen i den klassiske teori

s.41

Opgør med klassisk grundsyn

1. Barnet er ikke passivt – receptivt men aktivt

2. hvad så med det asociale væsen?

Socialisering af selvet: Et relationelt perspektiv

Socialisering, opdragelse, lære

Erkende, erfare, lære og

med dets både aktuelle og potentielle evner

IKKE forståes uden dets menneskelige og kulturelle relationer

Tre teorier om faglige termer om skiftende og stabile relationer

(Fogel 1993) – afviser et fast endemål for socialisering

Det dialogiske selv –

Psyken som et resultat af kommunikation

Selvet er et kommunikativt resultat af processer nonverbalt og verbalt

samregulering sker mellem to parter – selvets position er mere mellem mennesker ende inde i et mennesker

Uforudsigeligt samspil,

Den ene tilpasser sig den anden og omvendt men der kan også opstå overraskelser

Konsensuelle ramme = enighed om : hvorfor man er sammen, hvad meningen med samværet det er , samt overordnet formål,

Rammesætning er metasprog

Sædvaner, rutiner = struktur, mening og og typificere mangfoldige kommunikative samvær

s.43

Bruner

Distribuerede selv

Meningsfuldt oplevelse af sig selv er indre og privat oplevelse af sig selv

Vedlige holdes dagligt gennem social og kulturel praksis

For ham =

Uddannelse er en kulturel handling som rækker videre end blot det faglige

Fremmer børns kulturintegration, + positive negative selvdannelses proces hos næste generation

Det kuturelle og selvet er to forskellige men indre forbundne sider af socialisering

Stern

Et klarer relationelt perspektiv som

Individet i verden som forskellige selv, og aldersbestemte varianter af grundlæggende måder at være sammen med andre på

s.44

Afsluttende

Alle tre er enige om

Oplevelses privatsfæren

Jeg/mig

Socialisering, opdragelse og læring på hver sin måde ralationel sam eller mod kørende proces mellem aktører

Konstruere løbende forandre og regulere børn og elever

Selvet er altid på både spil og i spil

s. 45