​Psykologi

Socialisering og udvikling

er et bredere begreb end opdragelse, Gunn Imsen

s. 12 kompendium

• Alle børn er forskellige

Nogle er dygtige, opfører sig forskelligt forskellige tilgange til materielle goder

Forskelle mht opførsel og motivation, fysisk adfærd og social tilpasning

• Hvordan ydre miljøforhold kan påvirke og bidrage til at forme vigtige sider af personligheden

 

At forandre sig fra vugge til grav

• De fleste udviklingspsykologiske teorier forsøger at finde det der er fælles udvikling for alle mennesker

• + at forklare det modsatte – hvorfor udvikler børn og unge sig så forskelligt

• Om udviklingen foregår i trappetrin eller stadier / eller jævnt og ubrudt sammenhængende

• Samspil mellem Arv og miljø

 

• Opvækstmiljø og de ydre rammer

 

Hvad er socialisering

• Opdragelse til formning af børn til samfundsmennesker

• Målrettede værdibetingede og bevidste formning af adfærdsmønstre og personligheder

• Skolen og institutionen er efterhånden hjemmets forlængede arm

• Institutionens ansvar at danne børn og unge til ansvarlige og moralske mennesker

• Og som samfundsborgere der varetager borgerrettigheder, deltager aktivt i arbejdet og samfundsopbygningen

 

Barnet socialiseres

• Målrettet - tilsigtet

• Og ikke målrettet - utilsigtet

• Direkte gennem systematisk opdragelse

• Og indirekte gennem forventninger og indflydelse som forældre ikke har indflydelse på

• Massemedier, kammerater, børne- og ungdomskulturer

 

”Martinussen”

• Påvirkningsside

• Modtagerside

Voksne

Udsættes også for ubevidst påvirkning

I nogle lande udsættes befolkningen for politisk propaganda

 

1. Klart tilsigtet og bevidst erkendt – børnehave, skole, institutionelt opdragelse

2. ikke tilsigtet men bevidst erkendt – efterligne et idol, tilpasse sig gruppe eller kultur

3. klart tilsigtet men ikke bevidst, ubevidst – reklame, propaganda

4. ikke tilsigtet ikke bevidst, ubevidst – skjult holdnings tilegnelse, skjult læreplan

 

Hjemmet som socialiserings arena kan også videreformidle utilsigtet og ubevidst, bevidste værdier, holdninger

 

Primær socialisering                             primær socialitet i stedet

Sekundærsocialisering                         primær socialitet i stedet

 

Livsrum i stedet for fase eller stadie udvikling

 

Socialiseringens funktion er at forme børn og unge til samfundsborgere og at holde danmarks kultur arv ved lige

 

Opdragelsens værdier er et bredt spekter af           danske kulturværdier

• Sprog, skikke, adfærdsmønstre, normer og værdier

Men

Mennesker forandrer sig og det skaber grobund for nye kulturmønstre og værdier

 

Af forandrings påvirkning kan nævnes

• Massemedierne

• Flytning og ændring i boformer/bosættelsesmønstre ændre samværsformer

• Perioder med arbejdsløshed skaber grobund for angst og lukkethed

• Et samfunds adgang til materielle goder eller mangler præger forældrenes adfærd og derigennem også børnene

 

Forskydning af socialiserings ansvaret er det ønskeligt?

• Samfundets behov for akademisk og teknologisk kompetence kan hjemmene ikke klare alene

• Samfundet fremmer intuitivt de personlighedstyper og identiteter som et samfund sætter højest

 

Forskellige socialiserings instanser

s. 14 kompendium 1

socialiserings instans

• Forskellige former for påvirkning af børn og unge

Socialiseringsagent

• Er en person som påvirker børn unge

Socialiseringsarenaer

• Hjem

• Børnehave

• Skole

• Kammeratskabsgruppe

• Sports eller fritidsforening

Massemedierne

• video

• dvd

• sms

• film

• nettet

• spil

• email

• facebook

• kommercielle livsstils pakker – musik dans modetøj og legetøj målrettet aldersgruppen

Arbejdslivet

• Stærkt opdragende

• Ikke plads til unge på arbejdsmarkedet – lang skolegang, uddannelse 25-30 år

• Usynlige koder og regler man må tilpasse sig

Resocialisering når arbejdslivet påbegyndes

• Arbejdsrytme

• Livsstil

• Bryde med tidligere værdier

• Resocialisering kender man til ved alle former for miljøskifte

• Egne tilvante måder til nye forventninger og krav

Alle disse socialiseringsprocesser fungere i samspil med hinanden

• Dette er afgørende for hvilket miljø børn og ungebefinder sig i

 

Det store samspil: Bronfenbrenners økologiske model - amerikansk psykolog

s. 15

Børn skal betragtes i et helheds perspektiv

• Bronfenbrenners er stærkt kritisk overfor udviklingspsykologien som er eksperimenter udenfor den virkelige virkelighed og for individ orienteret uden hensyn til barnets sociale samspil

 

• Opvækstmiljøet

• De biologiske faktorer

• Den psykologiske udvikling med i sine betragtninger

 

Bronfenbrenners har udviklet på sin teori siden 70erne

 

Økologisk perspektiv  = hus og hjem – samspillet mellem levende organismer (biologien)

• Studerer udviklingen der hvor børnene er

• At studere de kvalitative sider ved den kontekst eleven befinder sig i

• Lave teorier om hvordan det opleves af eleven

 

Barnet

• Hører aldrig til i kun et miljø

• Hjemmet skolen kammeraterne vennerne uden for skolen fritidsaktiviteter naboerne forældrenes venner osv bedsteforældre

• Bydel område nabolag

• Barnet har tilhørsforhold flere steder

• Påvirker og påvirkes men må samtidig forblive den samme hele person

• I skolen må man ikke mobbe – men på vejen er det noget man gør for at overlev

• Vi ved alt for lidt om hvordan de holder fast i sig selv på trods af mangfoldigheden

 

Kinesisk æske 70erne som viser de forskellige lag i barnets opvækstmiljø – svagheden ved modellen er at individet forsvinder i samfundssystemer og socialiseringsinstanser.

I senere arbejder lægger han mere vægt på interaktionsprocesserne mellem mennesket og omgivelserne. Han bygger mere op omkring den enkelte og processen.

Tid bliver også en vigtig del af processen, ligesom person proces og kontekst

Økologisk model for analyseniveau

• Mikroniveauet = personen direkte involveret i

• Familien, børnehaven skolen arbejdsplads kammeratskabsgruppe nabolag

• Mesoniveau

• At studere flere nærmiljøer samtidig og samspillet mellem dem

• Samspillet er en integreret helhed for barnet

• Barnet bærer erfaringer med sig hjemmefra til skolen og

• Skoleerfaringerne med sig hjem til familien

• At studere ændringer i det ene miljø og hvordan det påvirker det andet miljø

• Hvad ved vi egentlig om hvad der gik forud for at eleven nu sidder til time med sin taske og bøger – hvad har han med sig derudover

• Exoniveau

• Samfundsniveau

• Samfundskonstellationer som barnet ikke er direkte i kontakt med

• Forældrenes arbejdstid – der er forskel på om forældrene er væk 6 eller 10 t.

• Nogle kommuner har gjort mere for unge end andre

• Exosystemer er formelle og uformelle samfundsinstitutioner som operere på et lokalt samfundsniveau -  direkte eller indirekte

• Makrosystemer

• Overbygning på exoniveau eller samfundsniveau

• Økonomisk system

• Social og sundhedsvæsen

• Uddannelses system

• Retssystem

• Det politiske system

• Skolen har flere eksplicitte samfundsmæssige funktioner synlige / skjulte

1. Fremme fælles værdier

2. Ideologier

3. Enhedsskolen er et udtryk for lighedsideologi

4. Mangfoldighed og individualitet kan være udtryk for politisk liberalisme

5. Hvert eneste tiltag her påvirker barnets mikroniveau og på det samspil som foregår der

 

Det store samspil er blevet en del af den politiske dagsorden

Opvæksten som et politisk spørgsmål

• Politisk har man fået øje på denne indflydelse af børn og unge

• Derfor er man begyndt i stigende grad at interessere sig for at undersøge børn og unges opvækst og levevilkår med henblik på politiske tiltag

• En række ansvarsområder om børn og unge er lagt ud til kommunerne og derfor vil der være stor forskel af hvad de enkelte kommuner prioriterer til gavn eller skade for børnene

• Daginstitutions priser kan svinge meget fra kommune til kommune

 

Kravene fra kompetencesamfundet

s.

kundskabspolitik

• Mest mulig kundskab til flere for færrest mulige penge – argumentet betingelse for økonomisk vækst

• Staten vil styre mere og mere af kundskabsindholdet

• Igennem fællesmål, trinmål og nationale test

• Mere arbejde til lærerene for at sikre at den enkelte elev kan leve op til kravene

• Øget konkurrence om studiepladserne og mere usikkerhed om fremtidens arbejdspladser er prisen de unge betaler

Jürgen Habermas tysk filosof

To systemer

1. system som er samfundets økonomiske og politiske magtsystem

• administration

• økonomisk system

1. livsverdenen som er verden set fra et deltagerperspektiv

• mellemmenneskelighed

• forståelse og enighed

• giver mening

• solidaritet

• og identitet skabes gennem kommunikation mellem samfundsmedlemmer

Lærer og elever kan nemt blive et redskab som bare makker ret – vi bliver mere og mere underlagt samfundsudviklingens logik

 

Niklas Luhman filosof og sociolog

Selvstændige og lukkede systemer

Han påstår at kunne se modkræfter imod livsverdenen som underlægger sig samfundslogikken ved at

• samfundet består af delsystemer som er

selvstændige og reflekterende på egne præmisser

• De går deres egne veje uanset politisk dagsorden

• Og orientere sig på måder som er funktionelle for dem

• Skolen er altså ikke uden videre en spejlning af centrale styringskræfter

• Jo mere komplekst og uoverskueligt samfundet bliver desto mere må hver enkelt delsystem og den enkelte samfundsdeltager foretage sine egne valg

 

Som lærer er det vigtigt at have alle regelmæssige faktorer med i vurderinger af eleverne.

Også for at kunne skabe gode opvækstbetingelser for børn og unge.

 

Individ og samfund

• Nogen lægger vægt på ydre påvirkning

• Nogle på den enkeltes tanker og forståelser og hvordan vi selv konstruere vores egen tilværelse gennem aktivitet og individuel fortolkning

• Atter andre på arvelighed og biologisk bestemt udviklingspotentiale

 

Grobund for modsætningsfyldte påvirkninger mellem det indre og det ydre

 

 

 

Miljøperspektiv

• Et miljøperspektiv kan aldrig se bort fra at der er et selvstændigt individ som udvikler sig.

Individ perspektiv

• Og individperspektivet kan ikke lukke øjnene for at miljøet spiller en vigtig rolle i børn og unges liv

 

Socialisationsteoretisk perspektiv er kendetegnet ved at man undersøger

1. Hvordan samfundets påvirknings processer former det usocialiserede individ

2. Ingen kan udfolde sig frit efter egne ønsker

 

Men man tager også med i betragtningen at det er et selvstændigt menneske som socialiseres

1. Et menneske med egen vilje, egne meninger, og egen personlighed

2. Som gennem sine handlinger bidrager til at forme samfundet

Derfor

Skal der både være et samfunds og et individperspektiv

 

Peter Aasen samfundet overtager individet og individet overtager samfundet

 

• Socialiseringsarenaer og socialiserings instanser           = formidler mellem individ og samfund

• De bidrager til læring og udvikling                                       = individniveau

• De bidrager til social kontrol på vegne af samfundet        = samfundsniveau

 

Individniveau eller individkompetence

• Læring

• Udvikling

• Viden

• Færdigheder

• Holdning

• Identitet = harmonisk personlighedsudvikling

 

Identitet

• Subjektiv = er det vi selv skaber – noget der er konstant på tværs af tid og rum, at kende sig selv, at høre til i et fællesskab,  identitet er stabilitet, helhed og en følelse af social forankring

Det er ikke nemt at holde fast i sig selv i en kompleks og foranderlig verden

• Objektiv = cpr nr, lokalsamfundet tilknytning forældre, formelt materielt og følelsesmæssigt

Samfundsniveau eller samfundskompetence

• kvalificering til de forskellige samfundsopgaver