Hvad er sprog? | sprog--og-stavning

HVAD ER SPROG

s. 1-20

Sprogkompendium

- sproglig, fysiologisk, samfundsvidenskabelig, en filosofisk eller en kommunikativ vinkel.

Sprog er et tegnsystem som man meddeler sig igennem

Det er et symbolsprog - man kan tale om en lastbil uden den er der

Derfor kan sproget anvendes i fortid, nutid, fremtid - og i en drømt eller tænkt suituation.

Vygotski s. 1

Sproget kan frigøre en fra en situation

Man kan fortolke

Fonemer er bogstaverne som kan danne uendeligt mange sprogelementer

Noam Chomsky s. 1

Amerikansk sprogforsker

Sproget er kreativt som kan danne sætninger som ikke er hørt før.

Måske heller ikke udtalt før

ORDBOG

Semantik = Læren om ordenes betydning

Fonologi = Lydlære

Piktogrammer = Billedtegn, fx en korslagt kniv og gaffel på et skilt ved motorvejen Ideogrammer = Fx en trekant, med spids nedad for ubetinget vigepligt

Logogrammer = Er ligeledes tegn, men for ord i kort form fx § eller $ eller %

SPROGTEGN

Onomatopoietietika = lydefterlignende som man kender det fra tegneserier GGRRRR osv.

Og der er overensstemmelse mellem indhold og udtryk

FORM OG SUBSTANS

Baggrund for moderne sprogkendskab

Sproget = betragtes som det der former en substans
Indholdsplanet = virkeligheden som er vanskelig at overskue og derfor sytematiseres omverden gennem sproget. Det er gennem sproget vi behersker virkeligheden.

FONOLOGI

Talesproget er urgammelt Skriftsproget er ca. 4500 år gammelt

Talesproget udvikler sig hurtigere end skriftsproget

Skriftsproget fremtræder derfor mere konservativt

Skriften var fonemisk

DERFOR er det ikke vanskeligt at finde store uoverensstemmelser mellem tale og skrift

Udtrykssiden

FONEM = fonemerne tilhører skriftsprogets udtryksside som kan manifestres i lyd og skrift.

FONETISK LYDSKRIFT VOKALER

Korte - i, e, æ, y, u, o, å, a,

Lange med stød - i, e, æ, y, ø, u, o, å,

uden stød - i, e, æ, y, ø, ö, u, o, å, a

KONSONANTER

Forlyd - p, t, k, b, d, g, f, v, s, j, g, r, l, m, n, h

Udlyd - p, t, k, b, d, g, f, v, s, ô, j, g´, r, l, m, n,

STØD

Pen, sang, pæn, tjavs

Stød forekommer på trykstærke stavelser

Stød forekommer som regel i énstavelsesord

Stød forekommer kun på stemt lyd

TRYK

Første stavelse - 'falde, 'grydeske, 'Horsens

Anden stavelse - be'tale, for'bedre, u'gyldig, Ma'rie

Tredje stavelse - sympa'ti, ener'gi, apo'tek

LYDLÆNGDE

Udfra vokallængden kan man holde to ord fra hinanden

- Kort vokal er ofte ikke lydrette (men kan være det)

- Lang vokal evt med stød er lydrette

MORFOLOGI

Morfologi = Læreren om ordene og deres bøjning

Det vil sige en systematisering af ordmassen i forskellige ordklasser

1. Rodmorfemer (semantiske morfemer)

a/ Det kan være et enkelt rodmorfem

fx vi, tog, konduktør, æg, sukker, sol

b/ Det kan være sammensat morfem af to eller flere rødder

fx kaffekop, bilrude, cykellygte, cykellygteholder, fodboldtræner-instruktørmøde

2. Afledningsmorfemer

a/ Det kan være forstavelser/præfikser

fx misforstå, forelske, betjene, indgå

b/ Det kan være afledningsendelser/suffikser

fx rengøring, fattigdom, svineri, dumhed

3. Bøjningsmorfemer

Herunder hører visse ordklassers bøjningsendelser (ikke alle ordklasser kan bøjes)

HVAD ER SPROG

s. 1-20

Sprogkompendium

- sproglig, fysiologisk, samfundsvidenskabelig, en filosofisk eller en kommunikativ vinkel.

Sprog er et tegnsystem som man meddeler sig igennem

Det er et symbolsprog - man kan tale om en lastbil uden den er der

Derfor kan sproget anvendes i fortid, nutid, fremtid - og i en drømt eller tænkt suituation.

Vygotski s. 1

Sproget kan frigøre en fra en situation

Man kan fortolke

Fonemer er bogstaverne som kan danne uendeligt mange sprogelementer

Noam Chomsky s. 1

Amerikansk sprogforsker

Sproget er kreativt som kan danne sætninger som ikke er hørt før.

Måske heller ikke udtalt før

ORDBOG

Semantik = Læren om ordenes betydning

Fonologi = Lydlære

Piktogrammer = Billedtegn, fx en korslagt kniv og gaffel på et skilt ved motorvejen Ideogrammer = Fx en trekant, med spids nedad for ubetinget vigepligt

Logogrammer = Er ligeledes tegn, men for ord i kort form fx § eller $ eller %

Onomatopoietietika = lydefterlignende som man kender det fra tegneserier GGRRRR osv.

Og der er overensstemmelse mellem indhold og udtryk

FORM OG SUBSTANS

Baggrund for moderne sprogkendskab

Sproget = betragtes som det der former en substans

Indholdsplanet = virkeligheden som er vanskelig at overskue og derfor sytematiseres omverden gennem sproget. Det er gennem sproget vi behersker virkeligheden.

FONOLOGI

Talesproget er urgammelt Skriftsproget er ca. 4500 år gammelt

Talesproget udvikler sig hurtigere end skriftsproget

Skriftsproget fremtræder derfor mere konservativt

Skriften var fonemisk

DERFOR er det ikke vanskeligt at finde store uoverensstemmelser mellem tale og skrift

Udtrykssiden

FONEM = fonemerne tilhører skriftsprogets udtryksside som kan manifestres i lyd og skrift.

FONETISK LYDSKRIFT VOKALER

Korte - i, e, æ, y, u, o, å, a,

Lange med stød - i, e, æ, y, ø, u, o, å,

uden stød - i, e, æ, y, ø, ö, u, o, å, a

KONSONANTER

Forlyd - p, t, k, b, d, g, f, v, s, j, g, r, l, m, n, h

Udlyd - p, t, k, b, d, g, f, v, s, ô, j, g´, r, l, m, n,

STØD

Pen, sang, pæn, tjavs

Stød forekommer på trykstærke stavelser

Stød forekommer som regel i énstavelsesord

Stød forekommer kun på stemt lyd

TRYK

Første stavelse - 'falde, 'grydeske, 'Horsens

Anden stavelse - be'tale, for'bedre, u'gyldig, Ma'rie

Tredje stavelse - sympa'ti, ener'gi, apo'tek

LYDLÆNGDE

Udfra vokallængden kan man holde to ord fra hinanden

- Kort vokal er ofte ikke lydrette (men kan være det)

- Lang vokal evt med stød er lydrette

MORFOLOGI

Morfologi = Læreren om ordene og deres bøjning

Det vil sige en systematisering af ordmassen i forskellige ordklasser

1. Rodmorfemer (semantiske morfemer)

a/ Det kan være et enkelt rodmorfem

fx vi, tog, konduktør, æg, sukker, sol

b/ Det kan være sammensat morfem af to eller flere rødder

fx kaffekop, bilrude, cykellygte, cykellygteholder, fodboldtræner-instruktørmøde

2. Afledningsmorfemer

a/ Det kan være forstavelser/præfikser

fx misforstå, forelske, betjene, indgå

b/ Det kan være afledningsendelser/suffikser

fx rengøring, fattigdom, svineri, dumhed

3. Bøjningsmorfemer

Herunder hører visse ordklassers bøjningsendelser (ikke alle ordklasser kan bøjes)

Bøjning ændre ikke ved et ords betydning men ved

- antal fx bold - bolde

- køn fx engammel mand - et gammelt æble

- bestemthed fx sol - solen, skib - skibet

- tid fx maler - malede

ELEVERNE kan evt træne ved at:

1. finde først rodmorfemer

2. så afledningsmorfemer

3. og bøjningsmorfemer

TEORETIKKERE

Lev Vyogotsky